Efter længere tids spekulationer om, hvorvidt Jonas Vingegaard skulle stille til start i Giro d’Italia, har både Vingegaard og hans hold, Visma | Lease a Bike, nu endeligt bekræftet deltagelsen.
Rygterne tog for alvor fart, da det hollandske medie WielerFlits så sent som dagen inden den officielle melding kunne erfare, at danskerne ville køre årets Giro. Nu er det altså officielt.
Jonas Vingegaard har da også flere gange tidligere udtrykt et ønske om at køre den sidste Grand Tour, han endnu mangler på sit CV – Giro d’Italia.
Vingegaards løbsprogram for 2026
Indtil videre har Jonas Vingegaard fire bekræftede løb på programmet i 2026:
- 16. februar – 22. februar: UAE Tour
- 23. marts – 29. marts: Volta a Catalunya
- 8. maj – 31. Maj: Giro d’Italia
- 4. juli – 26. juli: Tour de France
Mulighed for VM-deltagelse
Der har også været spekulationer om, hvorvidt 2026 bliver året, hvor Vingegaard stiller til start ved VM. Med knap to måneders pause efter Tour de France – og en VM-rute, som ifølge danskeren selv passer godt til ham – er han ikke afvisende.
– Vi lader det også være frit for nu, men vi har snakket om, at der er et VM, som ligger rigtig godt til mig, som ville være fedt. Det åbner måske nogle døre for at forberede sig godt til VM, hvis man både har kørt Giroen og Touren, men det kommer også an på flere ting, siger Vingegaard til TV 2 Sport og uddyber
-Hvis jeg ikke er helt færdig efter Touren, er det formentlig et VM, jeg kører.

Skriv et svar